TRAQ - Tree Risk Assessment Qualification
Dansk Træplejeforening afholder kursus i TRAQ fra d. 28-30 oktober 2026 på Comwell i Roskilde. Kurset for dig, som gerne vil lære at bedømme risikotræer med denne metode.
Risikovurdering af træer bliver mere og mere almindeligt i forbindelse med træforvaltning. Som træforvalter, konsulent og arborist er det derfor vigtigt at vide, hvilke faktorer der påvirker, om et træ skal klassificeres som et risikotræ, og hvilke foranstaltninger der kan træffes for at reducere risiciene. Det der kendetegner TRAQ metoden er en systematisk tilgang til vurdering af et træs deffekter holdt oppe mod sandsynligheden for, at det kan ramme nogle eller noget og konsekvensen, hvis det sker.
Kurset varer tre dage, hvor de første to dage fokuserer på at lære dig, hvordan TRAQ fungerer, inden kurset afsluttes på dag tre med to tests. Den ene test er en praktisk risikovurdering af et træ. Den anden test er teoretisk, og består af 100 multiple choice spørgsmål, hvoraf mindst 75% skal være rigtige. Efter at have gennemført og bestået testen er du TRAQ-kvalificeret. For at bestå kurset er det vigtigt, at du læser litteraturen og studerer ordlisten meget grundigt. Ved at kende ordene inden kurset, vil du have større mulighed for at få gavn af kurset.
TRAQ er udviklet og ejet af ISA (International Society of Arboriculture), og der er på verdensplan over 10.500 kvalificerede i TRAQ. Det er ISA som bestemmer kursus indholdet og hvem der har tilladelse til at tage kurset. TRAQ er baseret på en kvalitativ metode, hvor risiko udtrykkes som lav til meget høj risiko. ISA har opgraderet til version 3.0 har, som gælder i 7 år. Når de 7 år er gået skal du tage den om igen, altså helt forfra, ingen mulighed for at blive "re-certificeret" i det.
Eftersom det er ISA, der overordnet udbyder kurset er al materiale inkl. selve sproget kurset afholdes på og eksamen på engelsk. Det er IKKE tilladt eller muligt, at noget som helst bliver oversat, hverken af prøverne eller undervisningen i sig selv. Har man et dokumenteret handicap kan man søge om hjælp hos ISA på dette link De vil så se det igennem, og træffe en afgørelse, som man får besked om.
Yderligere information er tilgængelig hos ISA i deres beskrivelse af TRAQ.
Når du er blevet godkendt modtager du kort herefter adgang til flere info links, og også til materiale, og prøve spørgsmål. Man kan optjene CEU point på nogle af de ting også. Man får ikke længere materialet i fysisk form. Er du deltager og ønsker det, har du dog adgang til at købe materialet direkte hos ISA, og få det tilsendt inkl. en rabat.
Forkundskab
ISA har fastsat forudsætninger for, at du som deltager kan deltage i kurset. Dansk Træplejeforening har ingen rettigheder eller muligheder for at vurdere, hvem der har disse forudsætninger, hvilket betyder alle beslutninger træffes centralt af ISA. ISA kræver dokumenteret træning i mindst fire af følgende fem områder:
- Træbiologi, træanatomi og virkningen af råd.
- Artskendskab.
- Træpleje inklusive beskæring og foranstaltninger.
- Vurdering af vitalitet, biotiske og abiotiske skader.
- Jordbundskendskab.
ISA har godkendt følgende uddannelser, som derfor også er godkendte i Danmark:
- ISA Board Certified Master Arborist®
- ISA Certified Arborist®
- ISA Tree Risk Assessment Qualified
- A degree in arboriculture, urban forestry, traditional forestry, or horticulture that is part of a national qualifications framework or is from a college or university that is accredited or recognized under a system that is substantially similar to accreditation.
- AHC30810 Certificate III in Arboriculture (Australia)
- ASCA Registered Consulting Arborist (RCA) status
- Connecticut Arborist License
- European Tree Technician
- European Tree Worker
- Fachagrarwirt Baumpflege
- Louisiana Arborist License
- Manitoba Arborist Training and Licensing Program
- Maryland Tree Expert
- Massachusetts Certified Arborist
- New Hampshire Arborists Association Certified Arborist
- New Jersey Certified Tree Expert
- New Zealand National Certificate in Horticulture (Arboriculture) (Level 4)
- Rhode Island Arborist License
Society of American Foresters Certified Forester - United Kingdom Qualifications and Credit Framework Level 2 Certificate or Diploma in Arboriculture
Du skal ansøge om deltagelse hos ISA ved at oprette en ISA konto (gratis) og følge vejledningen.
Du kan se denne VIDEO om ansøgningen.
Ansøgningen i sig selv koster 40/50$, som afregnes direkte med ISA ved udfyldelse.
Alle udbydere skal godkendes, før du tilmelder dig kurset. Så snart du hører fra ISA, at du er godkendt skal du sende mig mailen fra ISA på dansktraepleje@gmail.com.
Er du ETW certificeret træplejer, så optjener du point/enheder ved at tage dette kursus.
Der er max. antal deltagere på 20 på hvert kursus, så hvis du gerne vil sikre dig en plads, så kontakt os.
Se pris for deltagelse og tilmelding HER - Seneste tilmelding er d. 18 september 2026.

















