Dansk Træplejeforening (DTF), er en interesseforening for fagfolk, der arbejder med planlægning, produktion, plantning og pleje af bytræer.
Vidste du at...

DTF Prisen 2015: Søren Holgersen

DTF PRISEN 2015:  SØREN HOLGERSEN

Vidensformidling gennem 30 år kvalificerede redaktør til prisen.

Dansk Træplejeforening har tildelt Bytræprisen 2015 til journalist Søren Holgersen. Overrækkelsen fandt sted ved det årlige Bytræseminar på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Prisen, der er indstiftet af Dansk Træplejeforening i 2009, gives til privatpersoner, firmaer, kommuner eller institutioner, der har gjort en bemærkelsesværdig forskel til gavn for miljøet med udgangspunkt i træet.

Søren Holgersen modtager Bytræprisen for sit store engagement med formidling af viden omkring bytræer gennem 30 år - og som redaktør af flere fagbøger som Træer i Miljøet, Risikotræer og Træer og Buske, samt for initiativet til værdisætning af træer, VAT03

Dansk Træplejeforening er en selvstændig interesseforening, tilknyttet International Society af Arboriculture, ISA. Foreningens medlemmer arbejder professionelt med by- , gade- og vejtræer, træer i parker, haver, kirkegårde samt træer i det åbne landskab. Foreningen blev stiftet i 1987 på initiativ af Dir. cand. hort. Niels Hvass.

Søren Holgersen (th.) fik overrakt Bytræprisen 2015 af Kasper Weitemeyer fra Dansk Træplejeforening. Foto: Lars Lorentsen.

Sponsorere


Dansk Træplejeforening - Bønnetvej 16, 4871 Horbelev
Telefon: +45 21 55 68 78/
dansktraepleje@gmail.com